Log på
  • Forside
  • Start til ishockey
    • FIK's hold
    • Sådan kommer du i gang
    • Ny pige til ishockey
    • Info om udstyr og låneudstyr
    • Kontakt os
  • Medlem i FIK
    Praktisk info
    Kontingent og krydsordning Boksvagter og GameStat Frivillig i FIK Ernæring og restitution Bliv værtsfamilie Skøjteslibning Istider Skabe til udstyr Kontorets åbningstider
  • Hold og træning
    Kalender
    Kalender
    Ungdom
    U6/U8 U10 U12 U14
    Senior
    U16 U19 Divisionen 2. Division
    Motion og hygge
    Motion A Motion B Motion C Oldtimers
    Specialtræning
    FIK Elite Hockey Academy Målmænd FIK U10-U14 Målmænd FIK U16-Divisionen
  • Elite Academy
    • Elite talentudvikling
    • Internationalt samarbejde
    • FIK Academy 2.0
    • Kontakt
  • Camps og Cups
    Camps i Frederikshavn
    FIK Bauer Hockey Camps uge 30 Familieferie under campen FIK Frölunda Camp uge 42 FIK Elite Hockey Academy Camp FIK Goalie Camp
    Cups i Frederikshavn
    Kids Coolshop U12 Cup
    Pay-n-Play
    Pay-n-Play
  • Om FIK
    Om FIK
    Velkommen til FIK Organisationen Bliv sponsor i FIK Hjerte-aktie Vedtægter Foreningsplan Privatlivspolitik

Frederikshavn Ishockey Klub lancerer ny sportslig strategi for fremtiden

18. maj. 2025, kl. 22.43


Frederikshavn Ishockey Klub lancerer ny sportslig strategi for fremtiden


Frederikshavn Ishockey Klub (FIK) tager et markant skridt ind i fremtidens ishockey med lanceringen af en ny, ambitiøs sportslig strategi. Målet er klart: At skabe optimale rammer for individuel spillerudvikling, styrke klubbens identitet og sikre et moderne, konkurrencedygtigt ishockeymiljø i Nordjylland.

”Vi har valgt at sætte en sportslig strategi i verden, som skal skabe de rette forudsætninger for, at den individuelle spiller i Frederikshavn Ishockey klub udvikler sig så meget som muligt,” udtaler sportschef Nicholai Sørig. ”Vores spillestil tilstræber, at en spiller besidder gode færdigheder, en stærk fysik og en robust mentalitet. Derfor skaber vi en hverdag, der i højere grad udvikler netop disse egenskaber. Jeg har glædet mig til at præsentere planen, da dette kommer til at skabe en tydelig identitet i FIK – og den skal ikke være hemmelig. Det sætter højere krav til os selv og vores metoder. Vi tror også, at dette vil gavne bredden i de yngre årgange, da alle børn ønsker følelsen af at blive bedre hver gang de er på isen – og det får de mulighed for i denne strategi.”

Den sportslige strategi bygger på tre centrale søjler: individuelle vaner, en tydelig spillestil og aldersrelateret træning. Klubben vil allerede fra næste sæson opgradere sit akademi med flere træningsmuligheder, højere kvalitet og en stærkere sammenhæng i hverdagen for spillerne.

Et centralt element i den nye retning er en færdighedsbaseret tilgang, hvor spillerne trænes i at mestre tekniske og taktiske aspekter i et højt tempo, samtidig med at fysisk og mental robusthed prioriteres. Gennem en treårig dynamisk strategi skal spillestilen forankres i hele klubben, så der skabes en rød tråd fra U6 til divisionsniveau.

For de yngste årgange introduceres tematræninger på tværs af hold, hvor fokus i endnu højere grad er på færdigheder og repetitionsmængde. Det skal skabe bedre forudsætninger for individuel udvikling og på sigt styrke klubbens bredde og talentmasse.

Visionen er at udvikle en spillestil med offensivt spil, konstant pres og 100 % arbejdsindsats. Det skal ske gennem en vindermentalitet, teknisk og taktisk dygtighed samt et stærkt adfærdskoncept.

Frederikshavn Ishockey Klub ønsker med denne strategi at markere sig som en moderne og ansvarlig udviklingsklub, hvor både bredde og elite får optimale betingelser for at vokse.

For yderligere information, vil vi indkalde til et fysisk infomøde tirsdag den 27. maj kl. 19.00 i mødelokalet ved hal 2.


Ved yderligere information, kontakt:

Nicholai Sørig

Sportschef, Frederikshavn Ishockey Klub

ns@fik.dk

+4528347422


Sportslig strategi som pdf

De seneste nyheder Alle
Afslutningsfest sæson 2025/2026
Afslutningsfest i FIK Sæsonen 2025/2026 synger på sidste vers, og det betyder selvfølgelig afslutningsfest i FIK! Vi vil gerne sige tak for indsatsen og fejre fællesskabet med en hyggelig og festlig aften for de voksne lørdag...
Sæsonens sidste isdisko
FIK inviterer til isdisko i Iscenter Nord fredag den 20. marts kl. 18.00–21.00. Glæd jer til en sjov og stemningsfuld aften på isen sammen med vennerne. Når lyset dæmpes i hallen, og musikken spiller, bliver skøjtebanen forvandl...
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Frederikshavn Ishockey Klub afholder ordinær generalforsamling torsdag den 19. marts 2026 kl. 19:00 i cafeteriet i Iscenter Nord. Dagsorden efter vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning om foreningens stilling og virksomhed...
Andre sider fra Holdsport
  • slagelseskytteforening.dk/
  • horsens-kfum-haandbold.dk/
  • rvk.dk
  • virupif.dk
  • skovbakkenvolley.dk
  • roskildemotion.dk
  • aarhus-fremad-fodbold.dk
  • Info om Frederikshavn Ishockey Klub
  • Forening af Holdsport