Tilmelding Log på
  • Forside
  • Kalender
  • Holdoversigt
    • U6/U8
    • U10
    • U12
    • U14
    • U16
    • U18
    • Divisionen
    • Oldtimers
    • Motion A
    • Motion B
    • Motion C
    • FIK Elite Hockey Academy
    • Støttemedlemmer i F I K
    • X-ordning 2025/2026
    • 2. Division
    • Frölunda Hockey Camp 2025
    • Målmænd FIK u14-divisionen
  • Elite Academy
    • Elite talentudvikling
    • Internationalt samarbejde
    • FIK Academy 2.0
    • Kontakt
  • Praktisk info
    Praktisk info
    Boksvagter og GameStat Pay-n-Play Frivillig i FIK Ernæring og restitution Bliv værtsfamilie Skøjteslibning Istider Skabe til udstyr Kontorets åbningstider
    Ny spiller
    FIK's hold Ny til ishockey Ny pige til ishockey Info om udstyr
  • Om FIK
    Om FIK
    Velkommen til FIK Kontingent Bliv sponsor i FIK Hjerte-aktie Vedtægter Foreningsplan Privatlivspolitik
    Organisation
  • Camps & Cups
    Camps i Frederikshavn
    FIK Bauer Hockey Camp FIK Elite Hockey Academy Camp FIK Frölunda Camp
    Cups i Frederikshavn
    Kids Coolshop U12 Cup

Glade dage på isen til vores sommercamp

26. jul. 2025, kl. 11.18


Glade dage og fuld fart på Frederikshavn Ishockey Klubs sommerhockeycamp


Frederikshavn Ishockey Klub havde i uge 30 for alvor sat gang i isen med årets FIK Bauer Hockey Camp – en uge fyldt med glade børn og unge, nye venskaber, høj fart og masser af smil både på og uden for isen. 105 deltagere var med på campen, som i år bestod af to formater: den klassiske FIK Bauer Hockey Camp og en ny fire-dages elitecamp, FIK Bauer Elite Hockey Camp.


Ugen bød på intens træning, fællesskab og læring – og ikke mindst inspiration fra kendte ishockeyprofiler som Mads Klyvø, Oscar Mølgaard og Joachim Blichfeld, der kiggede forbi og delte ud af deres erfaringer med de unge deltagere. Sportschef Nicholai Sørig stod på isen ved samtlige træninger og sikrede, at deltagerne fik masser af kvalitetstræning og nye færdigheder med hjem i bagagen.


Den nye elitecamp, som blev afviklet fra onsdag til lørdag, viste sig at være en stor succes. Cheftræner Martin Jansson og Torben Carlsen havde ansvaret for det sportslige program, og sammen med coach Fredda fra White Hawks, der også deltog aktivt på isen, blev der skabt et stærkt og seriøst træningsmiljø, som deltagerne tog rigtig godt imod.


Torsdag aften blev traditionen tro markeret med den populære familieaften, hvor spillere, forældre, søskende og frivillige mødtes til en hyggelig aften i hallen. Der var bestilt helstegt gris til 240 personer, og stemningen var i top. Aftenen bød også på lodtrækning blandt madbilletterne, hvor to heldige kunne tage hjem med en hovedpræmie, der uden tvivl bragte ekstra smil med sig – gratis deltagelse på hockeycampen i uge 30 i 2026.


Formand for Frederikshavn Ishockey Klub, Rikke Wilde, glæder sig over det høje deltagerantal og den gode stemning gennem hele ugen:

”Det er fantastisk at mærke den energi og glæde, som vores hockeycamp bringer til hallen. Der er liv overalt, børn og unge der vokser både på og uden for isen – og det er netop det, vi gerne vil skabe i FIK.”


”Alt forløb gnidningsfrit – ikke mindst takket være en stor indsats fra de frivillige bag kulisserne. Det er et kæmpe holdarbejde at få sådan en uge til at fungere, og vi er utrolig taknemmelige for den indsats, som både trænere, ledere og ikke mindst vores mange frivillige yder. Deres engagement og utrættelige indsats fra tidlig morgen til sen aften er en stor del af succesen”, afslutter formanden.


Frederikshavn Ishockey Klub sender en varm tak til alle deltagere, deres familier, trænerteamet og de frivillige for en fantastisk uge – og ser allerede nu frem til at gentage succesen i uge 30 i 2026.

De seneste nyheder Alle
5 frederikshavnere udtaget til ungdomslandsholdene
Frederikshavn Ishockey Klub (FIK) kan med stor stolthed meddele, at hele fem spillere med rødder i klubben er udtaget til de danske ungdomslandshold. U18- og U20-herrelandsholdene rejser begge til Norge i uge 45, hvor der er interna...
Rambøll spørgeskema
Kære medlemmer og frivillige i FIKI efteråret 2024 iværksatte Rambøll sammen med Danmarks Idrætsforbund og Frederikshavn Ishockey Klub en undersøgelse, der søgte at klargøre, hvordan det står til i foreningen. Det er en del af vores...
Nye trøjer og fotodag med fuld fart på
Nye trøjer og fotodag med fuld fart på I dag fik vi endelig taget vores nye klubtrøjer i brug – og hvilken fornøjelse det var, at se både små og store FIK’ere samlet på isen til vores første fælles fotodag for U-holdene og trøjeudl...
Andre sider fra Holdsport
  • slagelseskytteforening.dk/
  • horsens-kfum-haandbold.dk/
  • rvk.dk
  • virupif.dk
  • skovbakkenvolley.dk
  • roskildemotion.dk
  • aarhus-fremad-fodbold.dk
  • Opret hjemmeside på Holdsport